Uvedkommende har fået adgang til navne, adresser og CPR-numre på ca. 8,8 mio. personer. Her er, hvad det betyder for en lille virksomhed, og hvad du kan gøre.
Denne artikel afspejler de oplysninger, der var kendt den 7. oktober 2026. Sagen er stadig under efterforskning, og der kan komme nye oplysninger.
Uvedkommende har fået adgang til navne, adresser og CPR-numre på ca. 8,8 mio. registrerede personer i CPR-registret. Registret rummer ca. 11 mio. personer i alt, når man tæller døde og udrejste med.
Adgangen skete ved misbrug af en mindre dansk virksomheds lovlige adgang til at slå op i CPR. Virksomheden er ikke offentliggjort. Det skete i løbet af september 2026. CPR-administrationen opdagede det en fredag aften og stoppede virksomhedens adgang.
Der blev forsøgt ca. 14 mio. opslag. Lækket blev blandt andet opdaget, fordi regningen for opslagene var usædvanligt stor. Sagen er anmeldt til Datatilsynet og efterforskes af NSK. Politiet undersøger blandt andet, om AI er brugt til de mange opslag.
Personer med navne- og adressebeskyttelse er efter det oplyste ikke omfattet.
Hvorfor det er alvorligt
CPR-nummeret er ikke en hemmelighed, og det har aldrig været tænkt som en adgangskode. Alligevel bruges det mange steder til at bevise, at man er den, man siger, man er: ved telefonen, på mail og i kundeportaler.
CPR rummer også andre oplysninger end nummeret, fx civilstand, slægtskab, statsborgerskab, folkekirkemedlemskab og værgemål. Det er ikke oplyst, hvilke af disse der konkret er hentet, men registret rummer dem.
Når navn, adresse og CPR-nummer ligger hos uvedkommende, kan man ikke længere regne med, at den, der kender dem, er den rigtige person. Myndighederne opfordrer derfor til, at CPR-nummer alene ikke længere bruges som identifikation.
Truslen nu
De fleste mennesker vil ikke opleve noget direkte. Men oplysningerne gør svindel mere troværdig, og det er den risiko, man bør tage alvorligt:
- Målrettet phishing og smishing. En besked, der indeholder dit fulde navn, din adresse og dit CPR-nummer, ser langt mere ægte ud end en generisk besked.
- Telefonsvindel. En person ringer og udgiver sig for at være fra banken, en myndighed eller “CPR-kontoret”. Fordi vedkommende kender dine oplysninger, virker opkaldet ægte.
- Identitetstyveri. Oplysningerne kan bruges til at udgive sig for en anden, fx når der skal oprettes abonnementer eller lån.
- Social engineering mod virksomheder. Svindlere kan udgive sig for at være en kunde, en leverandør eller direktøren. Læs mere om direktørsvindel og falske fakturaer og om phishing, der ikke længere afsløres af stavefejl.
Hvad det betyder for små virksomheder
Mange små virksomheder, fx håndværkere, klinikker, revisorer, advokater og butikker, bruger i dag navn, adresse og CPR-nummer til at bekræfte, hvem de taler med. Det virker ikke længere.
Stop med at bruge CPR som bevis
Brug ikke CPR-nummer, eller navn og adresse, til at verificere kunder, patienter eller klienter i telefonen eller på mail. Alle, der har set lækket, kan svare rigtigt.
Find en anden form for verifikation
Det kan fx være et tilbageopkald til et nummer, du allerede har, et kundenummer eller MitID. Det vigtige er, at beviset er noget, svindleren ikke kan slå op.
Brug kun CPR, hvor det er lovpligtigt
Hvis I opbevarer CPR-numre, så kun, hvor det er nødvendigt og lovpligtigt, og begræns, hvem der har adgang. Det, I ikke har, kan ikke komme på afveje.
Hold øje med jeres leverandører
Lækket skete via en tredjepart: en virksomhed med lovlig adgang. Spørg jer selv, hvilke leverandører der har adgang til jeres oplysninger, og hvad de gør for at passe på dem.
Hold øje med usædvanlig aktivitet
Her blev lækket opdaget via en regning, ikke via en alarm. Det viser værdien af at holde øje med usædvanlige opslag og adgange, så noget bliver opdaget, før det bliver stort.
Øv medarbejderne
Det er medarbejderne, der tager telefonen. En kort fælles samtale om, hvordan svindlere ringer, og hvad man gør, når man er i tvivl, gør en stor forskel. Et godt udgangspunkt er: ring tilbage på et nummer, du selv kender.
Gode råd til den enkelte
Det gælder både hjemme og på arbejdet:
- Del aldrig MitID, engangskoder eller kortoplysninger med nogen, heller ikke hvis afsenderen kender dit CPR-nummer.
- Vær skeptisk over for henvendelser, der “ved meget om dig”. Nu kan en svindler vide meget.
- Hvis du har konkret mistanke om misbrug, kan du overveje at oprette en kreditadvarsel på borger.dk.
- Bliv i tvivl, så læg på og ring selv tilbage.
Borgere kan få hjælp og læse mere på sikkerdigital.dk. Cyberhotline for digital sikkerhed kan kontaktes på +45 33 37 00 37.
Hvad nu?
Der er ingen grund til at gå i panik, men der er god grund til at gennemgå sine rutiner. Lækket er ikke rettet mod jeres virksomhed, men det ændrer vilkårene for alle, der arbejder med kunder, patienter eller klienter. Gode spørgsmål at stille på et personalemøde:
- Hvor i vores hverdag bruger vi CPR-nummer, navn eller adresse til at bekræfte, hvem vi taler med?
- Hvad gør en medarbejder, hvis en kunde ringer og beder om en ændring af kontonummer, adresse eller aftale?
- Hvem har adgang til de oplysninger, vi opbevarer, og har alle brug for den adgang?
- Hvilke leverandører har adgang til vores data, og ved vi, hvordan de passer på den?
Det er spørgsmål, man kan svare på uden teknisk viden, og svarene viser hurtigt, hvor rutinerne er svage.
Yagura kan hjælpe små virksomheder med at gennemgå rutiner og sikkerhed, så svindlere har sværere ved at udnytte situationen. Du kan starte med en sikkerhedsvurdering eller se, hvor jeres huller er med en gratis test. Book en gratis samtale, hvis du vil tale om det.
Kilder
- Sådan forholder du dig til CPR-læk (Sikker Digital)
- CPR-læk blev opdaget på grund af dyr faktura (DR)
- 8,8 millioner CPR-numre kompromitteret (Ingeniøren)
- Cpr-numre kompromitteret (live) (TV 2)
- Omfattende uautoriseret adgang til borgeres CPR-oplysninger (CPR-administrationen)