Hvad sker der med de oplysninger, du skriver til en AI? Her er de typiske veje til datalæk og de tre principper, der fjerner det meste af risikoen.
Når man skriver til en AI, sender man tekst til en tjeneste, som en anden virksomhed driver. Hvad der sker derefter, afhænger af tjenesten og af, hvilken aftale der ligger bag.
Tre typiske veje til lækage
- Indtastede oplysninger. Kundenavne, CPR-numre, kontrakter, regnskaber og interne mails bliver indsat for at få hjælp. Forlader oplysningerne virksomheden, kan de ende et sted, I ikke selv bestemmer over.
- Private konti til arbejdsbrug. En gratis konto er ofte dækket af andre vilkår end en virksomhedsaftale. Vilkårene er sjældent læst.
- AI-svar, der afslører for meget. OWASP, et anerkendt fagfællesskab for sikkerhed, beskriver sensitive information disclosure: En AI kan i nogle tilfælde afsløre fortrolige oplysninger i sine svar, fx fordi data ikke er renset ordentligt.
Tre principper, der virker
Datatilsynet anbefaler, at arbejdspladser sætter rammer for, om og hvordan medarbejdere må bruge generativ AI. Det kan være en kort regel i personalehåndbogen. Tre principper går igen:
- Skriv aldrig det ind, som ikke må forlade huset. Personoplysninger, adgangskoder og fortrolige aftaler hører ikke til i en AI-tjeneste, medmindre der er en aftale, der dækker det.
- Brug godkendte værktøjer. Aftal, hvilke værktøjer der må bruges, og at det sker med en arbejdskonto.
- Gør det kendt. En regel, ingen kender, virker ikke. Tal om den, og gør det nemt at spørge.
Datatilsynet nævner også, at nogle arbejdspladser vælger at spærre for offentlige AI-værktøjer i firewallen. Det er en teknisk løsning, som passer til nogle, men ikke til alle.
Husk grænsen
Yagura giver ikke juridisk GDPR-rådgivning. Er der personoplysninger i spil, så find vejledning hos Datatilsynet eller en jurist.
Det tekniske kan Yagura hjælpe med: sikre jeres konti og logins, så en AI-konto ikke bliver en bagdør. Book en gratis samtale.